Ny UVC 40w pære

27. juni 2013 1 Af brian

Jeg døjer meget med sigtbarheden i dammen. Det er rigtig træls. Kan ikke se mere end 10-15 cm ned. Masser af småskidt (ligner små algepartikler), men har ikke rigtig nogle trådalger eller algeklumper. Jeg har for ca 10 dage siden tilsat filterstarter og algefjerner, men det har ikke rigtig hjulpet. Returvandet ser rent ud, men når jeg fylder en 10l spand med det, så kan jeg ikke se klar mere end lige et par cm ned i spanden.

Filteret er hurtig nok at tømme, og de første ca 50 litter, der kommer ud af returløbet er også godt snavset.

Nu har jeg så skiftet UVC pære (almagan – ligesom jeg havde før), selvom den burde holde to år. Det var så lige 1.145,- mere ;-( håber det hjælper. Det er jo trist, at vi ikke kan se alle de skønne fisk der er i dammen.